Jonas Bjerg: “Vil du ikke tilpasse dig fremtidens digitale muligheder, vil du blive left behind”

I Formpipes nye portrætserie ”Med fremtidens digitale samfund for øje” møder vi inspirerende profiler fra forskellige brancher med ét tilfælles; de har alle en helt klar holdning til fremtidens digitale samfund. I portrætseriens tredje artikel møder vi Data Science Manager hos Bain & Company, Jonas Bjerg. 

Denne 3. artikel i portrætserien starter med en lidt kontant udmelding:

Hvor Danmark førhen har været digital frontløber, er vi i de senere år blevet overhalet indenom - med fuld fart.

Og dem, der især har efterladt os i støvet, er USA og Asien. Sammen med de fleste andre lande i Europa ser vi nu blot på, mens virksomheder fra disse lande får et større og større forspring. Et forspring der påvirker vores konkurrencedygtighed, evne til at effektivisere og dermed spare penge, tid og ressourcer. Altså, en kæmpe trussel til et blomstrende og konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv.

Men det er ikke for sent…

I hvert fald ikke hvis man spørger Jonas Bjerg, der nu er Data Science Manager hos Bain & Company - et anerkendt, internationalt konsulentbureau - men som har et CV, der både vidner om en tid i Silicon Valley hos Google og to kandidater i henholdsvis International Business og Business Analytics og AI. Men det kræver, at vi er villige til at ændre vores tilgang til fremtidens teknologier:

“Kigger vi på den danske industri, vil jeg vurdere, at vi er 5-10 år bagud - og det er meget i forhold til den dataverden, vi måler på, for her går tingene ekstremt hurtigt. Det betyder, at vi går glip af virkelig meget og vores konkurrenceevne er enormt kompromitteret. Årsagen er, at vi i Europa hviler på laurbærerne, for vi ser digitalisering og effektivisering som en kæmpe investering og ude i bestyrelserne sætter de igen og igen spørgsmålstegn ved, om det nu er dét værd”, siger han.

Fremtidens teknologi er investeringen værd

Det tager ikke Jonas mange millisekunder at svare på, om en investering i fremtidens teknologi så rent faktisk kan betale sig, som de danske bestyrelser går og betvivler:

“Absolut! Man kan tjene penge hurtigt, hvis man bliver mere datadrevet i sine beslutninger. Altså, på 6 uger hjalp jeg en virksomhed med at tjene 30% af deres årlige omsætning… 6 uger! Og jeg har endnu ikke oplevet en industri eller en virksomhed, hvor vi ikke har kunnet gøre rigtig meget”, siger han.

Men det kræver, at vi rejser os fra de laurbær, vi hviler på og udnytter de muligheder, der er foran os i stedet for at frygte de konsekvenser, som vi tror, de kan medføre. For spørger du Jonas, så er der absolut ingen fare for, at teknologi - og nærmere bestemt AI - vil gøre mennesker overflødige. Tværtimod vil teknologien gøre mennesker endnu mere effektive i deres job og vil i mange tilfælde skabe større arbejdsglæde:

“Især mange kreative er bange for, at deres arbejde nu bliver taget fra dem. Men det er helt unødvendigt. Hvis du f.eks. er tekstforfatter, så elsker du med stor sandsynlighed at lege med ord og sætningsopbygninger og bryde med de grammatiske rammer for netop at give teksten liv og personlighed. Den kreativitet kan AI aldrig efterligne. Til gengæld kan den rette alle dine kommafejl på et splitsekund. Du sparer altså en masse tid på en relativt kedelig opgave og kan derfor koncentrere dig om dét, du finder rigtig sjovt”, forklarer han. 

Og en af årsagerne til, at man ikke skal frygte, at AI overtager ens job - især ikke som kreativ - skal findes i en lillebitte forskel hos menneskehjernen og computer-”hjernen”. En lille forskel med en stor betydning:

Teknikken bag ChatGPT er inspireret af vores hjerneceller. Inde i vores hjerner er der neuroner, og det er dem, der hjælper os med at lære nye ting. Samme slags neuroner finder du inde i de forskellige lag i det netværk, der er inde i en computer-”hjerne”. Men til forskel for den menneskelige hjerne, som gemmer informationer i neuronerne, så gemmer computeren alle sine informationer i såkaldte vægte, som er dem, der forbinder neuronerne. Og det er dén lille forskel, der har en kæmpestor betydning. For den forskel betyder nemlig, at den menneskelige hjerne kun skal prøve at cykle 10-20 gange for at have lært det, hvorimod computeren skal bruge 100.000 gange for at have lært det. Og teknologien er lige nu langt fra at formå at knække netop dén kode. 

“Og så skal vi også lige huske på, at en computer aldrig kan tænke i helt nye baner. Et kreativt output fra en computer kommer fra input fra mennesker. Det hele er stadigvæk bare statistik og data, og findes det ikke i et dataset, så kan computeren ikke finde frem til det. Og hvem skaber det dataset? Det gør mennesker.”, understreger han. 

Formår du dog at bruge den nuværende teknologi rigtigt, vil du opleve en enorm effektivisering i dit arbejde. Og én af de nye teknologiske muligheder, der har taget verden med storm, er ChatGPT…

Sådan får du mest ud af ChatGPT

Er du på udkig efter de allerbedste tips og tricks til at få det maksimale ud af ChatGPT?

Så skal du væbne dig med tålmodighed lidt endnu…

Den information får du nemlig først til vores store event IMPULS, som løber af stablen den 9. november 2023. Her vil Jonas nemlig holde et oplæg om netop dette, og han vil også vise live på storskærm, hvordan forskellige sprogmodeller kan være en uvurderlig partner for dig i dit arbejde. 

Men han løfter sløret for hele opbygningen af ovennævnte sprogmodel i artiklen her:

De instrukser, vi giver ChatGPT, hedder prompter. Og ChatGPT er udviklet sådan, at den skal kunne forstå den kontekst, der ligger mellem dine ord og dermed forstå dig på lige fod, som hvis den var et menneske, der stod overfor dig. 

Men det er den ikke - den er blot en maskine. 

Derfor skal du prompte til den på dens sprog for at få det maksimale ud af de avancerede AI-sprogmodeller. Opbygningen af den model, som du skal bruge til din prompte, hedder CIDO. Det står for context, instruction, details og output. Jo mere specifik du er i beskrivelsen af de her fire delelementer, jo bedre og mere brugbart et svar vil ChatGPT give dig.

Hvordan det helt konkret ser ud, vil Jonas vise dig til IMPULS. Og du kan skaffe en billet lige her!

Og er du stadig interesseret i endnu mere viden om korrekt og værdifuld prompting efter Jonas oplæg, kan du endda tage kurser i AI prompt engineering - ja, du kan sågar blive ansat i en virksomhed som AI Prompt Engineer!

“Inden for 5 år ser vi selvkørende biler i gadebilledet”

Og ChatGPT er blot begyndelsen. For måske er du en af dem, der tænker, at selvkørende biler ligger langt ude i fremtiden?

Så kan du godt tro om!

For spørger man Jonas, så byder den nære fremtid på så meget nyt, at det for nogle måske er svært at forestille sig. Og her er selvkørende biler på vejene bare én ting…

“Når jeg ser bare 5 år ud i fremtiden, så ser jeg to rigtig store teknologier regere; den ene er selvkørende biler, altså ‘level 3 autonomous cars’, som der allerede nu er en stor bilproducent, nemlig Mercedes-Benz, der har fået tilladelse til at sælge i Californien. Det andet er et massivt platformsskifte på niveau med det skifte, der skete dengang, at vi skiftede papiret ud til fordel for maskinen. Fremover kommer vi til at tale til vores teknologi!”, siger han og forklarer videre:

“Jeg nørder jo teknologi til dagligt, så jeg kan allerede nu styre mit TV, min hoveddør og min kaffemaskine ved at snakke til dem. Men forestil dig dét på steroider; at du kan sige til din computer “Nå, nu skal jeg have indberettet SKAT, kan du ikke lige gøre det for mig?”. Det bliver en virtuel assistent på en helt ny måde.”, forklarer han ivrigt. 

Og hér efterlader vi Jonas Bjerg - for nu… For vi har kun kradset i overfladen af den viden, Jonas har om teknologi og heriblandt ChatGPT. Den viden får du et meget større indblik i, hvis du deltager i IMPULS den 9. november 2023. Og hvem ved; måske en øget viden og brug af netop Generative AI, hvor ChatGPT er den første til at blive verdenskendt, er lige netop den forlomme, der skal til for at få Europa - og især Danmark - tilbage i førertrøjen igen?

Du kan læse meget mere om årets digitaliseringsevent IMPULS her.